Virkelighedsnær undervisning

På Store Magleby Skole blev Masseeksperimentet tænkt ind som en del af det fællesfaglige undervisningsforløb “Udledning af stoffer”.

På bordet står de hvide bakker med målebånd, data-protokoller, og typebestemmelsesnøgler, da 9. klasserne småsnakkende træder ind i fysiklokalet.
Mette Elizabeth byder de morgentrætte elever velkommen. Mette Elizabeth er fysik/kemi-lærer for 9. klasserne på Store Magleby Skole i Dragør. Her har hun og hendes kollegaer valgt at lade Masseeksperimentet indgå som en del af et større undervisningsforløb.

“Da vi hørte, at Masseeksperimentet i år handlede om plastik i naturen, så tænkte vi, at det var helt oplagt, at det skulle indgå som en del af vores fællesfaglige forløb om udledning af stoffer,” fortæller Mette Elizabeth.

Fælles temadag

Undervisningsforløbet blev skudt i gang med en fællesfaglig temadag om plastik, som foregik to uger før Masseeksperimentet skulle løbe af stablen. På temadagen gav Mette Elizabeth og hendes kollegaer en fælles introduktion i multisalen, hvorefter de tre 9.-klasser blev blandet på kryds og tværs og
sendt ud i tre fagværksteder.

I fysikværkstedet lavede eleverne polymerbestemmelse, i biologiværkstedet skulle eleverne dissekere muslinger for at se, om de havde optaget plastfibre, og i geografiværkstedet arbejdede eleverne med plasts kredsløb og plastiksupperne. Efterfølgende skulle eleverne så formulere en problemstilling: Hvad undrede
de sig over, og hvad ville de gerne gå i dybden med i uge 39?

“De efterfølgende naturfagstimer blev brugt på at lave arbejdsspørgsmål, som så skulle bruges i uge 39. Det virker måske ret ambitiøst, men Naturvidenskabsfestivalen giver jo nogle rigtig gode rammer med alle de materialer, som vi får tilsendt. Og så er det rigtig godt at være et fagteam, hvor man kan sparre med hinanden,” siger Mette Elizabeth.

På Store Magleby Skole blev det fællesfaglige undervisningsforløb sluttet af med en lille festival torsdag eftermiddag, hvor forældrene blev inviteret med til Åbent Værksted. Her demonstrerede eleverne polymerbestemmelse, de lavede bioplast af mælk og viste det plastik
frem, som de indsamlede omkring skolen i Masseeksperimentet.

Virkelighedsnær undervisning

Eleverne fra 9. klasse har fået sig fordelt på den lange lige allé bag skolen, hvor de oktobergolde marker breder sig ud til begge sider. Et kæmpestort stykke afdækningsplast er forvandlet til en masse små stykker plastik i grøften, og et par piger diskuterer, om det skal tælles som ét eller som mange stykker. Imens
går en dreng med grå hættetrøje og grønne gummihandsker og samler plastik i grøften på den anden side af vejen.

“Jeg havde ikke regnet med, at her lå så meget slikpapir,” siger han og vejer posen i hånden. “Men det er jo nok fordi, eleverne går op og køber slik på tanken i det store frikvarter, og så bare smider papiret på vej tilbage. Så det ville jo nok være meget godt, hvis der blev sat nogle flere skraldespande op her langs vejen,” reflekterer han.

Mette Elizabeth oplever, at Masseeksperimentet på den måde gør undervisningen meget mere virkelighedsnær, og hun nævner igen, at det har givet en masse engagement hos eleverne – også hos de store elever som ellers… “godt kan være meget lidt engagerede”, som hun udtrykker det.

“Når det foregår her, hvor de bor, så giver det jo eleverne mulighed for at handle og gøre noget. I stedet for at plastproblemet bare bliver et eller andet håbløst problem, der foregår et andet sted. Og på den måde kan vi jo bruge deres erfaringer fra Masseeksperimentet, når vi for eksempel vil perspektivere til FNs Verdensmål med bæredygtige byer og bæredygtigt forbrug,” slutter hun.

Link