Masseeksperiment 2024 handlede om plast og plastaffald – i naturen, i husholdningsaffaldet og i klædeskabet.
Undersøgelsen om håndtering af plastaffald i hjemmet er den første af sin slags, og den har undersøgt følgende spørgsmål:
30.000 elever har deltaget i undersøgelserne, og deres bidrag er blevet til data, som indgår direkte i forskningen om bedre genanvendelse af plast og tekstiler. Dele af undersøgelsen er en gentagelse af Masseeksperiment 2019.
Masseeksperiment 2024 blev gennemført af Astra i samarbejde med Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi som en del af forskningsprojektet Change4Circularity.
I resultatfilmen får du hele overblikket over de mange spændende resultater.
‘Cigaretskodder’ indtog en klar førsteplads. Der blev indsamlet 37.136 cigaretskodder, hvilket svarer til 29 % af de samlede 128.724 stykker indsamlet plast.
‘Cigaretskodder’, ‘Plaststykker under 50 cm’, ‘Chipsposer og slikindpakning’ og ‘Andet’ er blandt de seks plasttyper, eleverne har fundet mest af. ‘Nikotinposer’ indtager en sjetteplads med et fund på 6.014, og typerne er blandt dem der er blevet fundet hyppigst i naturen.
I bunden ligger ‘Sugerør’ med fund på 1.035, ‘Plastlåg’ med fund på 1.098 og ‘Mundbind’ på 136.
Et flertal af børn og unge synes, at det nemt at sortere. Derudover vil otte ud af ti gerne sortere korrekt.
Så længe det er rene plastprodukter, fx plastbakker fra fødevarer, er danskerne gode til at sortere.
Det kniber mere, når det gælder emballage, der indeholder flere materialer, som for eksempel chipsposer (der skal i plastaffald).
Det går bedre med at sortere mælkekartoner, formentlig på grund af piktogrammer på plastspanden.
Undersøgelsen viste, at hvert barn i gennemsnit har 15 par bukser.
81 % af bukserne er købt som nye.
20 % af bukserne bruges sjældent eller aldrig.
38 % af de undersøgte bukser bestod af en blanding af fibre. Det er problematisk, fordi det gør det svært at genanvende tekstilerne.
Se resultaterne fra alle tre dele af Masseeksperimentet og lær mere om hvordan danskerne håndterer plast og plastaffald i hjemmet, i naturen og i klædeskabet.
De vigtigste pointer samt forslag til refleksionsspørgsmål og aktiviteter, som I kan lave i klassen.
En kort grafisk præsentation af de vigtigste fund med tabeller, grafer og oversigter.
Instruktionsvideoer, elevark og slides, som guider dig og dine elever igennem Masseeksperiment.
Grundeksperimentet består af tre undersøgelser af plast og plastaffald:
Vi guider dig og dine elever gennem eksperimentet med et slideshow, som du kan bruge direkte i din undervisning.
I præsentationen har vi samlet de vigtigste pointer, links til instruktionsvideoer, og alt hvad dine elever skal vide for at forstå konteksten for undersøgelserne.
Undersøgelsen plast i naturen gennemføres ved at hele klassen tager ud og indsamler og kategoriserer plastaffald i et selvvalgt område.
I skal i korte træk:
Se videoen og slideshowet for at få de fulde instruktioner.
I filmen kan du se præcis, hvad du skal bruge, og hvordan du laver eksperimentet.
Undersøgelsen plastaffald i hjemmet skal eleverne selv gennemføre derhjemme. De skal undersøge, hvor plastaffaldet i husholdningen ender henne.
Find sammen ud af hvordan man sorterer plast i jeres kommune – for sig selv, sammen med glas og metal eller slet ikke? Når eleverne kommer hjem, skal de i korte træk:
Se videoen og slideshowet for at få de fulde instruktioner.
I filmen kan du se præcis, hvad du skal bruge, og hvordan du laver eksperimentet.
Undersøgelsen bukser i klædeskabet laver eleverne selv derhjemme, hvor de skal undersøge materialer i deres egne bukser.
Eleverne skal i korte træk:
Se videoen og slideshowet for at få de fulde instruktioner.
I filmen kan du se præcis, hvad du skal bruge, og hvordan du laver eksperimentet.
De supplerende undervisningsaktiviteter, der er udviklet til Masseeksperimentet, er lige så vigtig for undervisningen som selve det at gennemføre eksperimentet. Find inspiration til en bred vifte af aktiviteter, du kan bruge som supplement til selve undervisningen i plast og tekstiler.
Masseeksperiment 2024 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og KFI Erhvervsdrivende Fond.
Skriv til masseeksperiment@astra.dk
Bedre tilgængelighed