Resultaterne fra Masseeksperiment om plast fra 2019 er publiceret i Nature Scientific Reports. Godt 60.000 danske elever var i 2019 så fantastiske og systematiske til dataindsamlinger, at disse data kunne danne grundlag for forskningsresultater, der er kommet i et af verdens mest anerkendte tidsskrifter.
”Vi har fået rigtig god feedback fra internationale kollegaer på vores artikel, og den er f.eks. blevet delt af citizen science netværk så langt væk som Australien. Andre har delt den som et eksempel på hvor meget man kan lave, hvis man organiserer citizen science projektet godt”
Kristian Syberg, Associate professor, Roskilde Universitet