Her kan du finde ofte stillede spørgsmål. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på masseeksperiment@astra.dk
Hvilken Klor er det vi skal bruge?
I eksperimentvejledningen skriver vi, at I skal bruge Klor til dryptest af laver, når eleverne skal identificere disse.
Klor er et grundstof, som er gasformig under normalbetingelser (1,013 bar, 0 °C). Det er ikke gassen I skal benytte. Med klor mener vi en 2M vandig opløsning, det kan ex. være klorvand (som laves ved brug af klortabletter til badevand i swimmingpools).
I kan også bruge klorin (NaClO), svarende til den opløsning, I kan købe i et supermarked. Denne opløsning er en stærk base og klassificeret som hud- og øjenirriterende.
I skal derfor følge disse retningslinjer, når I lader eleverne benytte klorvand eller klorin:
1. Væsken (klorvand eller klorin) opbevares i drypflaskerne. Det er dig som underviser, der fylder væsken i flaskerne.
2. Eleverne skal 'dryppe' med drypflaskerne, ikke trykke hårdt på flaskerne eller sprøjte med flaskerne
3. Som en ekstra sikkerhed kan I lade eleverne benytte sikkerhedsbriller, og lade eleverne udføre en dryptest i et stinkskab, under sug eller udendørs.
Vær opmærksom på, at klorin bleger (laver hvide pletter på ex tøj), og er giftigt for mindre organismer, der lever i vand.
I kan ikke bruge Klor i andre forbindelse, fx saltsyre (HCl) eller Salt (NaCl), det har ikke den ønskede effekt.
I år er der tale om tre ID-numre, læs evt. mere i eksperimentvejledningen side 7.
Deltager ID (8 cifre langt). Det er det nummer klassen har fået ved deltagertilmelding. Nummeret bruger forskerne til at finde frem til informationer om klassen, fx hvilken skole eller kommune den kommer fra.
Arter og Fund ID (# og 6 cifre). I Arter.dk får I tildelt et nummer, Fund ID, for hvert fund af mos eller lav eleverne gør. Fund ID er knyttet til Aktiviteten 'Masseeksperimentet' i Arter.dk, og igen knyttet til den bruger I som klasse har oprettet. Det er et brugernavn som I selv bestemmer, fx klassens navn mm. Se side 6 i eksperimentvejledningen.
Filter ID (op til 5 cifre langt). Det er det nummer, der står på klistermærkerne lagt i jeres kit. Klistermærket skal sættes på et kaffefilter, og er koblet til det fysiske fund. Altså ikke de fund eleverne melder ind til arter med billede (hvor de får et Fund ID), men den fysiske prøve eleverne vælger at sende ind til forskerne.
Formularer
Når eleverne udfylder de to formularer 'Levested' og 'Substrat og fund', er klassens Deltager ID fortrykt, og Filter ID samt Fund ID registrerer eleverne i formularerne. Derefter er de tre ID numre forbundne.
Eleverne skal registrere data tre steder: I to formularer fra Astra og i Arter.dk.
Formular 'Levested': Data om levesteder registreres én gang for hele klassen. Formular er sendt til læreren på mail.
Formular 'Substrat og fund': Data om substrat og fund af mos, lav og bjørnedyr registreres af grupperne i klassen. Formular er sendt til læreren på mail.
Elevernes konkrete fysiske fund af mos og lav meldes ind via app'en Arter, som melder ind til portalen arter.dk. Ift. fund af bjørnedyr meldes disse ind med foto til arter.dk.
Klassen skal oprette en fælles profil på Arter.dk under 'Aktiviteten Masseeksperimentet'. Se eksperimentvejledningen eller vejledningen på Arter.dk.
Billeder af mos og lav
Det vil være en meget stor hjælp for os og forskerne, hvis I vil bruge 2 minutter på at instruere eleverne i, hvordan de skal tage billeder af mos og lav.
Det er vigtigt, at der kun er én art af enten mos eller lav på billedet. Selvom der vokser flere arter ved siden af hinanden, skal billedet 'skæres' ind, så der kun er én art på billedet.
Billedet skal være så skarpt som muligt. Et tip er først at indstille kameraet, så billedet af fx mosset er helt skarpt, og så efterfølgende zoome så meget ind, som man kan, hvor billedet stadig er skarpt.
Eleven kan tage op til 5 billeder af det samme fund, hvis de gør det, må det meget gerne være billeder fra forskellige vinkler.
Vi laver en elevvejledning til eksperimentet, som også fungerer som din lærervejledning. Her finder du de konkrete vejledninger til undersøgelserne. Teksten er rettet til elever, så de ældre elever har mulighed for at følge vejledningen selv.
Der kan gå alle de dage man vil - dog er det nemmest at bestemme mos og lav, når det ikke er helt udtørret. Sørg for at fugte mos og lav lidt, der hvor I opbevarer det (ikke for meget, for der må ikke komme mug mm., derfor skal det udtørre inden I sender det til Statens Naturhistoriske Museum) - så kan der fint gå en uge eller 2 før I kigger på dem. Bjørnedyr kan jo findes i helt udtørret mos og lav, så der kan gå flere måneder.
I kan sagtens deltage i grundeksperimentet uden mikroskoper og stereolupper, men I får langt mere ud af aktiviteterne, hvis I har adgang til udstyret. I kan eventuelt låne stereolupper og mikroskoper fra jeres CFU (Center for Undervisningsmidler) eller det lokale gymnasium.
I kan også undersøge, om der er en naturskole i nærheden af jeres skole, der tilbyder at stille ekspertise og udstyr til rådighed. Find naturvejledere mm. på denne liste.
I har modtaget pH-strips med jeres materialekit og det er farvekombinationen på hver strip, der bestemmer pH-værdien. Nederst på siden med vejledninger, kan I se et farvekodekort, som I kan bruge til at aflæse pH-værdien på jeres prøver af mos og lav.
Masseeksperimentet kan gennemføres til og med uge 19, hvorefter vi samler og fremsender data til forskerne. Vi tjekker dog igen i uge 20 og 21, så i yderste nødstilfælde vil det derfor være muligt at gennemføre i uge 20 og 21. Den endelige dataopsamling sker i start uge 22, derefter vil det ikke længere være muligt at deltage i Masseeksperimentet, og de tilhørende formularer vil være lukkede.
Du kan enten downloade nøglerne her fra hjemmesiden eller skrive til masseeksperiment@astra.dk og bede om flere. Vi sender så længe lager haves.
Alle materialekit er udsendt i uge 12 og 13 2023. Der et kit pr. klasse, du har tilmeldt. Kittet er sendt til din skole og i dit navn. Kittet er pakket ind i tape, hvor der står Masseeksperiment på, så det skulle være let at genkende. Hvis der er flere klasser tilmeldt, kan kasserne være pakket sammen.
De ammoniak test der skal bruges skal være til måling i luft, så dem I kan købe i akvariebutikker duer ikke, da de er lavet til måling i vand.
Det mærke vi har brugt i videovejledningen hedder Hydrion Ammonia Test Paper. Det er købt på Amazon. Desværre er de midlertidigt udsolgt på Amazon. Kan I ikke skaffe ammoniakstrips, er det selvfølgelig helt OK at I springer den undersøgelse over
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende undervisning i naturfagsundervisning af høj kvalitet.
